Operations Manager

Er du vores nye Operations Manager?

Vores mission er at være de bedste i branchen; med høj service og leveringssikkerhed som vores varemærke samt udvikling af vores forretning, så vi altid overstiger kundernes forventninger.

Derfor leder vi efter dig der ønsker, at være en del af vores ’familie’ og tage ansvaret for vores kundeservice-, lager-/logistik og montage funktioner, hvor World Class service er kodeordet.

Vi håber du kan tiltræde hurtigst muligt, men venter gerne på den helt rigtige.

Om virksomheden:

Vi består af 2 virksomheder, Mouldpro og Mouldshop, og har kunder i både Danmark og distributører i mere end 30 lande.

Vi sælger tekniske løsninger og produkter til produktionsvirksomheder, fortrinsvis inden for værktøjs- og plastindustrien.

Vi tæller 15 dedikerede medarbejdere, som hver dag brænder for at gøre en forskel og løfte i flok i et internationalt orienteret miljø, hvor der er højt til loftet. Omgangstonen er uformel og alle er med til at sætte retningen.

Om jobbet:

Som Operations Manager vil du være en del af ledergruppen med direkte reference til vores CEO men ansvar for:

  • Strategisk udvikling og operationel ledelse af kundeservice, lager- og logistisk samt montage.

  • Optimering (LEAN) og udvikling af de daglige processer.

  • Monitorering og rapportering af KPI (dash boards).

  • Sikring af en effektiv organisering samt udvikling af medarbejdere.

  • Key Account Management, level 3. issues samt daglig drift, efter behov.

  • Ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer:

  • Relevant kommerciel - og lederuddannelse.

  • Dokumenteret erfaring fra både kundeservice og lager- og logistik.

  • Dokumenteret ledererfaring.

  • Erfaring med salg af tekniske produkter.

  • Stærke samarbejdsevner.

  • Stærke kommunikationsevner.

  • Erfaring med international handel.

  • Flydende i både engelsk og dansk (skrift og tale).

  • Stærke IT kundskaber, herunder ERP, CRM, EXCEL og BI.

Du sidder i dag i en lignende stilling med personaleledelse, og er ikke bange for at tage fat i ’maskinrummet’ når det kræves. Som person er du udpræget organiseret, en afslutter, positiv, proaktiv og kvalitetsbevidst.

Det er afgørende for dig, at du har tilfredse kunder og drives af at udvikle forretningsgange der gør hverdagen mere gennemsigtig og effektiv. Du er kompromisløs hvad angår professionalisme, troværdighed og punktlighed og mister ikke overblikket i en travl hverdag.

Ønsker du at sidde for bordenden i en strategisk position og være med til at sætte dit præg på vores virksomheds succes, modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig hvor du beskriver hvorfor du er et match.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nina Marianne Hansen på mobil   61 70 42 38 eller på mail hr@mouldshop.dk.

Ansøgningen bedes sendes pr. e-mail til hr@mouldshop.dk.senest den 31. maj 2021. Samtaler afholdes løbende.